 |
Venstre iGJENTOFTE Kommune.- et historisk rids.
Der foreligger til dato ingen beskrivelse af Venstres virke i Gjentofte Kommune. Venstres lokale aktiviteter før 1900 er generelt kun sporadisk belyst. Det følgende rids kan ses som et oplæg til en mere dybtgående undersøgelse om Venstres aktører og disses indsats i Gjentofte Kommune.
ForordDer foreligger grundige beskrivelser af Gentofte Kommunes historie. Især har L. Gotfredsen udført et imponerende arbejde for at beskrive vores mønsterkommunes udvikling.Også den politiske kamp fra adelsmark til borgerhaver er behandlet. En væsentlig mangel er dog, at materiale om Venstres aktører i Gentofte og deres indsats hidtil ikke er samlet og beskrevet.Det foreliggende skrift kan betragtes som et indledende forsøg på at råde bod herpå.Gjentofte var i front i forbindelse med de store jordreformer for 200 år siden og igen for 100 år siden da industrisamfundets landvindinger skulle nyttiggøres.Nu står vi igen overfor væsentlige ændringer i samfundet. Vi går hastigt fra et rent industrisamfund mod et mere sammensat produktions-, videns- og informationssamfund. Sammenbindingen af København og Malmø med Øresundsbroen vil på længere sigt få konsekvenser for vores kommune.Også nu har Gentofte mulighed for at være med til at lægge kursen. Det kræver som for 200 år og for 100 år siden åbenhed for det nye og vilje til satsning.Gentoftes særlige kvaliteter kan kun bevares gennem en aktiv accept af nødvendig forandring og fornyelse. Marievej i Hellerup i februar 1996Hans-Georg Nielsen Indholdsfortegnelse pr. 1. marts 2001:E. Valgte og kandidater, herunder Venstres folketingsmedlemmer og kandidater, i Lyngby/Gentofte/Gentofte-Hellerup. A. Et ganske kort historisk overblik:1789 I den franske nationalforsamling er de fremskridtsvenlige placeret til venstre og de konservative grupper til højre for nationalforsamlingens formand.1830 Efter julirevolutionen i Frankrig 1830 opstår der rundt om i Europa frihedspartier som næsten overalt kalder sig "De Liberale".1834 Første valg til de rådgivende provinsialstænder i Danmark.Bondestandens agitation og adressebevægelse startes.1845 Den 8. nov. udstedes en rundskrivelse, "bondecirkulæret", af det danske regeringskancellier med det formål at begrænse møde- og forsamlingsfriheden. Cirkulæret vækker stor forbitrelse og Kong Chr. 8 foranlediger, at det tilbagekaldes året efter. 1846 Bondevennernes selskab stiftes 5. maj af bl.a. Balthazar Christensen og Johan Christian Drewsen, Lyngby. Formålet er især at få genoptaget landboreformerne.Selskabets første formand bliver A.F.Tscherning. Selskabet havde lokale underafdelinger som virkede som en slags vælgerforeninger.1848 Bondevennerne i den grundlovgivende rigsdag betegner sig selv som Venstre.1849 Lyngby-kredsen oprettes = Sokkelund Herred, amtskreds 1, valgkreds 2 omfattende Lyngby, Gjentofte, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Måløv og Kirkeværløse.1870 Det forenede Venstre oprettes.1876 Der opstilles første gang en ren venstrekandidat til folketinget i Lyngby-kredsen.1883 Venstres liberale vælgerforening i København stiftes og på rigsdagsgruppens opfordring begynder man at stifte Venstreforeninger ude i sognene. Foreningerne havde et fortroligt præg og var næppe særligt aktive.1895 Venstrereformpartiet og det moderate Venstre strides.1905 De Radikale overtager ved bruddet med Venstre 1905 i betydeligt omfang organisationsapparatet.1905 Venstreklubben for Storkøbenhavn stiftes 10. oktober.1908 Venstres Ungdom stiftes.1909 Forholdstalsvalg og listevalg indføres. 1909 Kvinder stemmer for første gang ved kommunevalget den 12. marts.1915 Tillægsmandater indføres.1918 Gentofte bliver egen valgkreds = Valgkreds 1.1950 Gentofte får 2 kredse, dvs. Gentofte og Hellerup. Venstre i Gjentofte før 1903:Ved det første folketingsvalg 1849 kåres den liberale J.C. Drewsen til folketinget i Lyngby-kredsen og fra 1876 opstilles i Lyngby-kredsen rene venstrekandidater til folketinget. Venstre får i 1891 en repræsentant valgt til Gjentofte sogneråd. Spørgsmålet om hvorvidt der før 1903 har været tale om en formel eller blot uformel Venstreorganisation i Lyngby/Gjentofte kræver en nærmere undersøgelse.Venstre i Gentofte fra 1903:1903 Lyngby-kredsens Venstreforening stiftes med afdelinger i alle kredsens kommuner.1915 Gjentoftekredsens Venstreforening stiftes.1929 Gentoftekredsens Venstreforenings dirigentklokke er dateret 9-4-29. Denne dag afholdes et stort venstrevalgmøde på Tuborg-Pavillionen i Hellerup med bl.a. statsminister Thomas Madsen-Mygdal som taler.Inde i dirigentklokken er anbragt en enøre fra 1929.1949 Venstreforeningen ændrer navn til Gentofte Kommunes Venstre. 2 kredse: Hellerup og Gentofte.1947 VU i Gentofte nævnes første gang i Gentofte Vejviseren.1956 Venstrekvinder i Gentofte Kommune nævnes i vejviseren første gang og derefter i 15 år indtil 1971.Formand er i hele perioden Husholdningslærerinde Frk. Sigrid Lillelund Blidahlund 1, Charlottenlund. (By- og amtsrådskandidat samt FT-kandidat).Sigrid Lillelund er stifter af "Klubben af 1954", en tværpolitisk diskussionsklub for kvinder i Gentofte. Kort om Højre/de konservative i Gjentofte:1842 - 1900 Højre dominerer tilsyneladende sogne-forstanderskab og senere sognerådet.1881 Højres arbejder- og vælgerforening i København stiftes.1891 Højres Arbejder- og vælgerforening opstiller ved sogneråds- valget men opnår ikke valg. Nævnes i Gentofte Vejviseren 1896 og 1898.1903 Lyngby-kredsens Konservative Forening stiftes som en løs organisation med lokalafdelinger i Hellerup, Gjentofte og Ordrup.1909 Ny Højreforeningen for Gjentofte Kommune stiftes den 10. februar, men ved sognerådsvalget samme år får Højreforeningen ingen repræsentant i Gjentofte sogneråd. Grosserer Gutzon Münster er den førende kraft.1915 Den konservative Vælgerforening i Gjentofte stiftes i august 1915.1920 KU i Gentofte stiftes.
B. Formænd for Venstre i Gentofte 1903 - 2004: 1903 Generalkonsul direktør Poul Peter Christian Nørgaard R.
Marievej 22/Carolinevej 14 Hellerup(Formand for Lyngby-kredsens Venstreforening 1903 - 1912)Medlem af landstinget for Venstrereformpartiet.Gode kontakter til de radikale. Socialt engageret.En af andelsorganisationernes førende mænd med udstrakt eksportforretning på England.1918 sammen med bl.a. Parkov medlem af den sønderjyske lokalkomité i Gentofte.Sammen med Harald Scavenius hovedansvarlig for omorganiseringen af udenrigstjenesten 1919 - 21. Formand for Selskabet til Scenekunstens Fremme.1921 gesandt i Prag. Formænd for Venstres Lyngby-kreds Gjentofte afdeling 1903- 1915: 1903 - 1904 Grosserer Oscar Keller R. C.L. Ibsensvej 22 Gjentofte Herefter i en årrække formand for den radikale vælgerforening. 1905 - 1915 Redaktør/bogholder Svend K. Johansen Jernbanevej 15/Skovvej 10 Gjentofte 1912 Direktør Johan Nicolai Tronier R.Gardes Allé 24 Hellerup(1912 - 1915 Form. for Lyngby-kredsens Venstreforening)J.N. Tronier var dir. for Den alm. Brandforsikring for Landbygninger.J.N. Tronier er 1902 medlem af bestyrelsen for Hellerup kommunale Vælgerforening og 1906 - 09 formand for Hellerup Grundejer- og Kommunalforening.J.N. Tronier var søn af folketingsmanden C.C. Tronier, valgt i Kbhvns. Amt. Denne var 1846-54 sekretær i Bondevennernes Selskab og 1853 medstifter og bestyrelsesmedlem i Folkevennernes Selskab. 1916 Sagfører Christen Jensen ØrnCarolinevej 13 Hellerup.Godsforvalter ved stamhuset NedergaardFT-kandidat 1918.Christen Ørn repræsenterer i 1923 en kreds af sparere i forbindelse med Hellerup Banks sammenbrud. 1919 Bibliotekar, cand. mag. Erling Rørdam R.A.N. Hansensallé 5 HellerupFT-kand. for det moderate Venstre 1920.Formand for Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaards Sogne.1921 formand for den nystiftede Sønderjysk Forening for Gjentofte KommuneVed KV 1921 er Rørdam nr 13 ud af 15 på Gentofte Kommunes borgerlige vælgerforenings liste.1926 Medindehaver af H. Aschehoug & Co. Dansk Forlag. 1920 Viceskoleinspektør Anton BirchSkovshoved skoleSigridsvej 1a/Hellerupvej 26/Grønnevænge 11.Modtager den 5.2.1936 på sin 50-års fødselsdag et guldur for "18 års opofrende og dygtigt arbejde" af Gentoftekredsens Venstreforening. 1936 Skibsmægler Johan Jelstrup Christophersen R.Aurehøjvej 1 2900 Hellerup.
Indehaver af Hecksher & Søns Efterfølgere.Medlem af hovedbestyrelsen for Sjæll.-Bornholms Venstre. Medlem af bestyrelsen for Hellerup Kommunal- og Grundejer- forening.FT-Kandidat 1939 i Østre Storkreds.1945 Toldinspek. cand. polit. Anders Clausager R.
Christiansholmsvej 30 KlampenborgMedredaktør af Den liberale Venstrealmanak og Venstres Månedsblad 1935 til 1953. "VUer".1943 og 1945 FT-kand. i Maribo Amtskreds. 1948 Johan Jelstrup Christophersen Hell.NF.: Frederik-Aage Aarud Gent. 1950 Revisionschef cand. pharm. Frederik-Aage Aarud
Hagens Allé 23 Hellerup. Gen.Revisionschef i "TRYG".FT-kand. 1939 i Østre StorkredsFormand for Dyssegårds Grundejerforening fra 1963.NF.: J.J. Christophersen Hell. 1955 Overlærer Jørgen C. Carstad
Cottagevej 18 HellerupAarud Gen.Christophersen Hell. 1956 Frederik-Aage AarudNF.: Carstad Hell. 1961 Grosserer Povl Yhman
Lindegårdsvej 30 C CharlottenlundAmtsformandNF.: Carstad Gen.GKV har ca. 200 medlemmerEfter i 1961 at have væltet Aarud nedlægger Poul Yhman i sommeren 1965 pga. Liberal Debat/Liberalt Centrum sagen sit hverv sammen med foreningens sekretær frk. Kirsten Rudfeld og folketingskandidaten i Gentoftekredsen oberstløjtnant Helge Klint. 1965 Vicedirektør Alf Hove Torp-PedersenEsperance Allé 1 Charlottenlund(Konstitueret formand)FT-kandidat for Hellerupkredsen.NF.: Henning Rud Gen. 1966 Povl YhmanNF.: Henning Rud Gen. 1967 Civilingeniør Henning RudSoløsevej 36 Gentofte
Henning RudFolketingskandidat NF.: Boghandler cand. polit. Kjeld Wiene Esperancealle 18 Charlottenlund Hell. 1968 Smedemester Kjeld Nielsen 
Opstillede til kommunalbestyrelsen Vindestræde 1 Gentofte68-72 NF.: Henning Rud73-75 NF.: Kaare Thal-Jantzen 1975 Forlagsredaktør Thomas BlomØrnegårdsvej 40 GentofteNF.: Kaare Thal-Jantzen 1978 Civilingeniør Kaare Thal-JantzenChristiansvej 46 Charlottenlund(Konstitueret formand da Thomas Blom fraflytter kommunen) 1979 Civilingeniør Inger GarreKærmindevej 15 GentofteFT-kandidatNF.: Kjeld Nielsen Søren Graversen 1987 Adjunkt Søren Graversen
Langengen 17 SøborgNF.: Inge Steen-Knudsen 1990 Advokat Christian StampeNorasidevej 4 CharlottenlundNF.: Helle Pagh-Schou 1991 Civilingeniør Johan SeligmannLindegårdsvej 30C CharlottenlundNF.: Inge Steen-Knudsen Gustav Wedell-Wedellsborg 1993 Hans-Georg Nielsen 
Marievej 8 HellerupNF.: 1994 Major Kaj Kiplev 1995- Cand. jur. Inés Wandel 2004 Egil Rindorf
NF. Jens Martin Tarp
C.Venstres sogneråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer i Gentofte:
1. Indledning:1842 etableres sogneforstanderskaber. Præsten, herredsfogeden samt den største grundejer er fødte medlemmer. Desuden vælges et antal(9) grundejere til forstanderskabet. I praksis er sogneforstanderskabet selvsupplerende.1867 etableres sogneråd. Den 27. februar 1878 noterer "Kjøbenhavns Amts Avis" at der i Gjentofte "er lige så meget liv i politisk og kommunal retning, som i de omliggende sogne tilsammen".1875 foretages tilsyneladende et forgæves forsøg på at skaffe det nystiftede Venstreorgan "Morgenbladet" (1873-92) indpas på egnen. I Nordsjælland læser de fleste landboere højreblade.Der styres med forsigtighed af egnens gårdmænd, hvoraf flertallet er højrefolk.Fra ca. 1880 magtkamp mellem gårdejerne og den voksende villabefolkning som uden partipolitiske hensyn holder sammen i sognenes grundejer- og kommunalforeninger.1900 kommer gårdmændene, "hartkornet", i sognerådet i mindretal i forhold til villaejerne. Frem til 1937 er de valgtes partitilhørsforhold ofte noget uklart. Venstre opstiller første gang selvstændigt ved kommunevalget marts 1946.Det Radikale Venstre opstiller selvstændigt fra 1909 og er uafbrudt repræsenteret 1913 - 1954. Derefter er partiet igen repræsenteret i perioden 1970 - 78. 1997 kommer de igen i kommunalbestyrelsen med 1 mandat.Tiden før 1946 er især præget af sognerådsformand/ kommunalbestyrelsesformand/ borgmester oberstløjtnant Hans Peter Parkov som i 25 år fra 1909 til 1934 styrer kommunen med fast hånd. I den første del af perioden i et tæt samarbejde med den radikale tømrermester Severin Marius Grumstrup, begge indvalgt via fællesliste C.H.P. Parkov beskrives 1917 af kommunal- og grundejerforeningernes blad "Gentofte Kommune" som " Det naturlige bannermærke for vort borgerlige sammenhold". Selv beskriver Parkov gerne Gentofte som Danmarks smukkeste kommune. Begrebet mønsterkommune vinder tidligt indpas i den lokale politiske diskussion.Perioden kendetegnes således politisk set af modsætningen mellem en minoritet bestående af socialdemokrater og radikale og den borgerlige fællesliste C (fra valget 1909) som rummer konservative og venstre såvel som repræsentation af handel, håndværk, grundejerinteresser og blå kors.Fællesliste C får ved sognerådsvalget i 1909 10 mandater medens de resterende 5 tilfalder socialdemokraterne. 2. Venstres medlemmer af sognerådet:Før 1891 (Ikke undersøgt). 1891 - 1897:Venstremanden handelsgartner Peter Christoffer Brandt fra Ordrup, vælges til Højres store fortrydelse ind i Gjentofte sogneråd. 1903 sognefoged.
1905 - 1918 Bestyrer af Ordrup-Charlottenlund Bank.Adr. Ellensvej Charlottenlund. 1898 - 1909:Frantz Christoffer Rasmussen Skovshoved, overlærer og radikal venstremand, medlem af Gjentofte sogneråd. En af de førende kræfter bag oppositionsbladet "Ordrup Avis". Formand for Danmarks lærerforening og forkæmper for fredssagen.Adr. Teglgårdsvej Charlottenlund.Udarbejder 1906 et skelsættende oplæg til et samlet skolevæsen for Gentofte. 1904 - 1909:Peter Frederik Vilhelm Schiøth er medlem af Gjentofte sogneråd. 
Snedkermester i Ordrup. 1897 medstifter af og 1899 - 1905 formand for Håndværkerforening i Gentofte Kommune. Æresmedlem af HvF 1922. Folketingskandidat for Venstre i Lyngbykredsen 1906. 1918 genvælges Schiøth til bestyrelsen for Ordrup Charlottenlund Bank.Adr. Kirkevej 10, Charlottenlund. 1905 - 1906:Sophus Rasmus Lauritz Zeuthen. Overretssagfører. Ejer af Heslegaard. Bl.a. medl. af Ny Carlsbergfondets direktion samt bestyrelsen for Dampskibsselskabet Øresund, Danske Oliemøller mm. R. Dbm.Zeuthens Mindelegat er med et betydeligt beløb med til at sponsorere Gentofte Kommunebibliotekets nye bygning i 1929.Zeuthen er 1903 med i et privat konsortium (bl.a. venstremanden I.F. Brandt) som tilbyder at overtage elektricitetsforsyningen i Hellerup og Ordrup. Forslaget falder dog i sognerådet. Især Frantz Rasmussen går imod - ud fra kommunens samlede interesser. Det bliver herefter samme år sporvejsselskabet(NESA) som får opgaven. 1905 debatteres opkrævning af en kommunal ekstraskat. Zeuthen støtter forslaget medens bl.a. Schiøth og Frantz Rasmussen går imod. Forslaget falder.1905 forhandler Zeuthen sammen med prof. Carl Ph. Teller mageskiftet af Tuborg Vang med København. 1909 - 1914:Kontorchef Sophus Agerholm er medlem af sognerådet via fælleslisten (C). 
Rigsdagsstenograf, senere dir. i DA. Medlem af Venstres repræsentantskab og næstform. for den Liberale forening for Kbhvn. og Frederiksberg. Afløses 1.4.1914 af den konservative C.C. Toldberg. Adr. Ordrupvej 126 Charlottenlund.1909 modarbejder Agerholm med held Parkovs forslag om ansættelse af en kommunaldirektør. Begrundelsen er økonomisk samt baseret på overvejelser om magtbalancen mellem politikere og administration. Anna Kirstine Sørensen stemmer sammen med bl.a. Grumstrup for forslaget.På et sognerådsmøde i 1909 betegner Agerholm den åbne kloak Kildeskovsrenden som en skandale..1912 holder Agerholm, som optakt til valget 1913, et foredrag om "Principperne for sogneraadsvalg i Gjentofte Kommune" som i konklusionen lægger op til én fællesliste for kommunen. Det lykkes dog ikke, idet soc.dem. og radikale holder sig uden for. Årsagen er, at de konservative og soc. dem. ikke kan enes om betingelserne.1913 argumenterer Agerholm sammen med Grumstrup forgæves for Gentoftes udskillelse af Amtet. 1909 - 1917:Anna Kirstine Sørensen (1920 Grønbæk) er medlem af sognerådet via fælleslisten (C). Nr. 1 på listen 1909. Får højeste stemmetal og åbner det første møde. 
BM i kvindevalgretsforeningen, i Gjentoftekredsens Venstreforening og i Ordrup Kommunal- og Grundejerforening. Første kvinde i Gjentofte Sogneråd. Inspektrice på Ordrup Gymnasium. Underviser i matematik og fysik. Dr. Ernst Kapers(C) højre hånd på Ordrup Gymnasium.Adr.: Norasvej 9 (Frk. Thuns Pensionat)/Fredensvej 19. Formand for skoleudvalget 1910 - 1917. Betegnedes som det eneste mandfolk i sognerådet. 1913 - 1921:Grosserer Christian Herman Petersen. (fællesliste C). 
Formand for Blaa Kors, indehaver af firmaet Theodor Kjølbye og fra 1917 forretningsfører for Indre Mission. 1917 - 1921:Skoleinspektør cand. theol Aage Ole Rasmus Næsted R.
(Fællesliste C). Skoleudvalgsformand. 1926 Rektor ved Gentofte Statsskole. Mangeårig form. for Hist.-topografisk. selskab f. G. K.1918 i Sognerådet initiativtager til Gentofte biblioteksvæsen og formand for bibliotekets bestyrelse.1920 første formand for Gentofte Kommunes tekniske Selskab.Venstres formand i Gjentofte sagfører Christen Ørn er ved sognerådsvalget 1917 sammen med Anna Kirstine Sørensen én af de ca. 10 stillere for den borgerlige fællesliste C som præsenterer sig under mottoet "Sammenhold og fordragelighed" - og som kun tagende kommunale hensyn.Christen Jensen Ørn udtaler som delegeret i forbindelse med kandidatopstillingen 1917:"C - fælleslisten er ingen maskeret højreliste, ellers stod jeg ikke som venstres formand her i dag" og " det er uheldigt og unødvendigt at føre partipolitik ind i sognerådet."Ligeledes 1917 vælges via C - listen murermester Chresten Hansen. Chresten Hansen er medlem i én periode og byggeudvalgsformand. Han kommer igen 1929 ind i kommunalbestyrelsen via Pürschels "rene" konservative liste, men betegnes under valgkampen i "UGEN" som havende stærk hældning til Venstre. Ved folketingsvalget 1918 var forholdet i Gentofte mellem de konservative og venstre 5.113 til 300. De radikale fik 3.079 stemmer. 1921 - 1925:Lektor cand. theol. Aage Næsted (Fællesliste C)Entreprenør cand. polyt. Lauritz Pedersen. RD. (fællesliste C). BM i Entreprenørforeningen.
Af venstreslægt. Faderen var gårdejer, folketingssmand Peder Pedersen Frederikssund.Adr.: Villa Axelhus Hellerupvej.Formand for teknisk udvalg og medlem af spareudvalget(23 - 25).L.P. foreslår at aktiemajoriteten i NESA og Strandvejsgasværket sælges for at frigøre kapital.1923 erklærer Lauritz Pedersen i VB, at der bør stilles krav om anvendelse af lokal arbejdskraft ved licitationer.Ved opstillingen til valget 1921 fordrede Venstre 1 plads. Man får 1 sikker plads og 1 kampplads. De Konservative mægler mellem organisationerne dvs handel, håndværk, grundejere, blå kors og Venstre.Anton Birch er stiller på Liste C´s fællesannonce i VB. 1925 - 1929:Lektor cand. theol. Aage Næsted (Fællesliste C)Medlem af bestyrelsen for A/S Hellerup Klub fra 1923. Grundstenen nedlages dec. 1925.Overretssagfører Asbjørn Smitt via Liste D (Grundejer- og skatteborgerforeningen).
Bestyrelsesmedlem i Bellevue Strandpark. En af de aktive ved realiseringen af strandbadet.Asbjørn Smitt - han betegner sig som "en ung, driftig mand og med et par raske næver" - profilerer sig 1921 ved som nyvalgt bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen for Ordrup og Skovshoved Sogne at rage uklar med formanden Gutzon Münster, at blive ekskluderet, at blive genindsat ved landsrettens hjælp samt herefter vælge selv at gå.1923 bliver A.S. medlem af bestyrelsen for den nystiftede lokale skatteborgerforening.Asbjørn Smitts gentagne forsøg på at modarbejde flertallets opsparingsorienterede/konsoliderende politik i kommunalbestyrelsen nedstemmes. 1929 - 1933:Rektor Aage NæstedMedlem af NESAs best.Overretssagfører Asbjørn Smitt (fællesliste C som grundejerrepræsentant.) Form. for Gjentoftes samvirkende Grundejerforeninger fra 1933.Begivenhederne på Christiansborg i 1929 (forsvarssagen - nyvalg fremtvunget af kons.) medfører, at der i Gentofte opstiller en ren konservativ liste i utilfredshed over, at fællesliste C indeholder 2 erklærede venstrefolk. Denne liste får ved valget 3 mandater medens fælleslisten får 7.Parkov forsvarer fælleslisten og nedtoner på vælgermøde kraftigt Smitts og Næsteds tilknytning til Venstre.Asbjørn Smitt erklærer sig på samme vælgermøde som venstremand og advarer mod statspolitik i sognerådet.Asbjørn Smitt går i debatten om et nyt rådhus af sparehensyn ind for at bevare møder i det gamle rådhus og kun flytte administration ud.Asbjørn Smitt gør sig 1932 til talsmand for udbud af bygge- og anlægsarbejder i licitation som alt overvejende hovedregel.Smitt har på grund af sin direkte stil en fin lokal pressedækning. Som venstremand betegnes han politisk som "den sidste mohikaner".Murermester Chresten Hansen indvælges via Generalauditør Pürschels "rene" konservative liste men betegnes under valgkampen i bladet "UGEN" som havende en meget stærk hældning mod partiet Venstre. Chresten Hansen genvælges 1933 via liste C. 1933 - 1937:Rektor Aage Næsted har i den forudgående valgperiode forladt Venstre og meldt sig ind i den Konservative Vælgerforening. Mødes her med stor skepsis. Går fra en topplads til 9. plads på fællesliste C. Næsted bliver dog rådmand.Asbjørn Smitt vælger efter de indledende forhandlinger ikke at genopstille. Aage L. Østerberg, kons, afløser herefter Smitt som grundejernes repræsentant.De konservative overtager fra kommunevalget førerskabet i fællesliste C.Der fastlægges regler for de forskellige foreningers ret til at nominere kandidater til listen.Der strides om listens navn. Konservativ borgerliste eller Borgerlig fællesliste. Resultatet bliver "Borgerliste".Venstre deltager i det indledende møde på Østerbergs kontor med de Konservative og grundejer- og borgerforeningerne. 1937 - 1943:Venstre og kommunisterne ikke opstillet til kommunevalget.Venstreforeningen har dog medlemshverveannoncer i Villabyerne op til kommunevalget 1937.De konservative fastlægger sammen med kommunal- og grundejer- foreninger sammensætningen af fællesliste C. 1943 - 1946:Venstre er ikke opstillet til kommunevalget men opstiller til amtsrådsvalget og folketingsvalg.De konservative indgår i forbindelse med kommunevalget 1943 en samarbejdsaftale med Grundejer- og kommunalforeningerne(2 pladser) om fælles opstilling på en ren konservativ liste C.Handelsstandsforeningen og håndværkerforeningen tilslutter sig listen. Denne aftale betyder det endelige brud med den såkaldt upolitiske borgerliste/fredsliste.Under valgkampen til kommunevalget 1974 redegør borgmester Gotfredsen i VB for de konservatives samarbejdsaftale med grundejerforeningerne, borgerforeningen, handelsstand og håndværk.Aftalen revideredes midt i 60´erne.Han sondrer grundlæggende mellem tiden før og efter 1943. Efter 1943 har foreningerne ret til efter indstilling til kandidatudvalget at placere egne kandidater på valgbar plads på liste C.Modsat Håndværkerforeningen benytter Handelsstandsforeningen ikke mere sin indstillingsret til den konservative liste.Ved FTV 1943 får de konservative 24.560 stemmer. Venstre får 1.001 stemmer. De radikale får 2.218 stemmer. 1946 - 1950Toldinspek. cand. polit. Anders Clausager vælges for Venstre.
Medlem af økonomi- og skoleudvalg.Foreslår salg/privatisering af NESAs trafiklinier.Der mangler 250 stemmer til Venstres mandat nr. 2.Kort efter valget debatterer den mangeårige, tidligere formand for venstreforeningen i Gentofte, Anton Birch og Borgmester Aage E. Jørgensen, på baggrund af Aa. E. Jørgensens nedladende udtalelser i Berlingske Tidende før valget, i Villabyerne Venstres historie i Gentofte.Aage E. Jørgensen finder, at Venstre ikke har noget at gøre i Gentofte og at Venstre er et byfjendtligt parti.Anton Birch mener, at mange Venstrefolk i Gentofte føler sig nødsaget til at holde lav profil på grund af fare for politisk mobning. Anton Birch priser derimod Parkovperiodens (1909-1934) borgerlige samarbejdspolitik. 1950 - 1954:Ingen repræsentation. Frederik-Aage Aarud er spidskandidat. Nr. 2 på listen er formanden for centralledelsen af kommunens handelsforeninger købmand Poul Buttrup og nr. 3 er håndværkerforeningsrepræsentant snedkermester O.V. Saunte som afvistes af de konservative.
Nr. 4 er frk. Sigrid Lillelund (billedet) og nr. 8 på listen er pastor Poul Hartling.1954 - 1958:Revisionschef Frederik-Aage AarudValgforbund med liste C.Aarud er bl.a. medlem af skoleudvalget.Samarbejder med C som medlem af "14 mands gruppen" (13+1)De Radikale, som har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen uafbrudt siden 1913 mister deres mandat.1958 - 1962:Revisionschef Frederik-Aage AarudValgforbund med C. Tæt samarbejde med C. 1962 - 1966:Ingen repræsentationPå en ekstraordinær generalforsamling i dec. 1961 vrages Aarud som spidskandidat(35%). Ny spidskandidat bliver Håndværksrådets dir. Børge Nissen(65%) som dog kort før valget bliver syg og erstattes af Lrs. Theo Moesgaard som lover en selvstændig linie.
Gros. Povl YhmanAarud beskyldes af den yngre Yhman - fløj, støttet af J.C Carstad, for sololøb og for et for nært samarbejde med de konservative. Han prøver at opstille en alternativ V liste men trækker sig kort før valget p.g.a. manglende opbakning.I denne kamp indgår også holdningen til Erik Eriksen/folketingsgruppen contra Liberal Debat. Begge parter - Aarud og Povl Yhman - tager officielt afstand fra Liberal Debat. 1966 - 1970:Landsretssagfører Svend Aage AndreasenHans Jensensvej 18 Hellerup
Tidl. VUér og medlem af GKV bestyrelse.Medl. af bygningsudvalget.Nr. 2, 3 og 4 på listen var Henning Rud, Sigrid Lillelund og Niels Kallesøe.Valgforbund mellem C og V. Andreasen indgår som nr. 14 i den borgerlige flertalsgruppe.Venstres Landsorganisation vil 1969/70 til Gentofte, Richelieu Alle 12. De konservative foretrækker Den Polske Ambassade. S.Aa. Andreasen foretrækker ambassaden frem for Venstre sammen med de konservative. 1970 - 1974:Ingen repræsentation.De tre første på listen er S.Aa. Andreasen, Kirsten Thyregod og Henning Rud.De radikale kommer ind med 2 mandater efter ikke at have været repræsenterede siden 1954.Venstre udnytter som erstatning for repræsentation kommunalbestyrelsens spørgetid som politisk platform. 1974 - 1978:Socialrådgiver Kirsten ThyregodViggo Rothesvej 7, Charlottenlund
Venstre svækkes ved valget af, at det aktive bestyrelsesmedlem cand. pharm. Ole Tjellesen kort før valget bryder med Venstre efter ikke at have fået 1. pladsen på listen. Han anmelder sammen med grosserer C.J. Marhauer, optiker Jens Thiele og stud. jur. Jan Fog en upolitisk borgerliste som ved valget får 343 stemmer. Venstre får 1.665 stemmer.Kirsten Thyregod lægger sig i valgperioden politisk meget tæt op ad borgmester Gotfredsens borgerlig/konservative gruppe. "jeg skal lige høre hvad Jørgen siger".Nr. 2 og 3 på listen var Kjeld Nielsen og Henning Rud.V er i valgforbund med de radikale. Begge partier får 1 mandat. 1978 - 1981:Informationschef Ole AndreasenSigridsvej 5 HellerupFormand for ejendomsudvalget.Ole Andreasen lægger i valgkampen op til kulegravning af den kommunale økonomi.Oprindeligt have Thomas Blom 1. pladsen. Da han af arbejdsmæssige årsager må trække sig opfordres Ole Andreasen til at stille op og han vælges på en ekstraordinær generalforsamling som spidskandidat. Nr. 2 og 3 på listen er hhv. Inger Garre og Kaare Thal-Jantzen.Venstre i valgforbund med KF. Man afviser henvendelse fra C. Gentoftelisten opstiller for første gang og får 3 mandater med venstremanden prof. Steen Leth Jeppesen som spidskandidat.Ole Andreasen holder en politisk set temmelig lav profil, lægger sig tæt op ad de konservative og har beskeden kontakt til venstreforeningen.Ole Andreasen afløses i perioden april - maj 1981 af Inger Garre i kommunalbestyrelsen ligesom Inger Garre det sidste år i valgperioden overtager Ole Andreasens plads i NESAs bestyrelse. 1981 - 1985:Ingen repræsentationInger Garre spidskandidat. Venstre i valgforbund med CD.Gentoftelisten vinder 1 mandat og kommer på 4 mandater - med 2 venstremænd på de 4 første pladser, nemlig Steen Leth Jeppesen og Erik Jerichau - medens Venstre taber sit mandat. Ellers uændret mandatfordeling. 1985 - 1989:Ingen repræsentationVenstre i valgforbund med liste T og De Grønne.Inger Garre spidskandidat. Nr. 2, 3 og 4 er hhv. Søren Graversen, Ann Lehmann og Poul Brix.Tilbagegang for Venstre trods aktiv valgkamp. 1989 - 1993:Adjunkt Søren GraversenViceborgm. og socialudvalgsformandNr. 2 på listen Inger Garre får bestyrelsesplads i NESA.Nr. 3 og 4 på listen er Johan Seligmann og Inés Wandel.Valgforbund mellem V og C. V og Z går frem.De konservative mister deres absolutte flertal og vælger at støtte sig til Venstre. Trods samarbejdet forsøges der holdt en selvstændig venstreprofil.Hellerup skole sælges trods mange protester af C med støtte fra V.Kort før valget vil Venstres spidskandidat Søren Graversen i pressen ikke fraskrive sig muligheden for at samarbejde med andre end C efter valget.De konservative starter omgående en løbeseddel- og pressekampagne som drager Venstres forankring i det borgerlige samarbejde i tvivl. Dette koster muligvis Venstre det 3. mandat og dermed den afgørende indflydelse. 1993 - 1997:Lektor Søren GraversenCivilingeniør Inger GarreDe konservative genvinder det absolutte flertal med 9 mandater, liste T får 3, Venstre 2, soc.dem. 2 og SF 1.Søren Graversen bevarer dog 1. viceborgmesterposten og får formandsposten i Bygningsudvalget. Inger Garre fastholder Venstres bestyrelsespost i NESA.Den mangeårige venstremand Kaare Thal-Jantzen bryder 1995 med T-listen og bliver løsgænger. 5 juni 1996 optages han efter egen henvendelse i Venstres gruppe.På opstillingsmøde den 18.03.1997 vælges Søren Graversen som spidskandidat med Inger Garre, Eyvind Vesselbo, Kaare Thal-Jantzen, Kurt Damsted og Inés Wandel på de følgende pladser. Der opstilles sideordnet.Den 25.09.1997 holdes der på Børsen et fælles-arrangement med 110 deltagere officielt arrangeret af Venstre, konservative, Handelsstandsforeningen, Håndværkerforeningen og Foreningen for liberale Erhverv, men reelt initieret af Venstre. Venstre aftaler 11. oktober 1997 et teknisk valgforbund med de konservative og CD. Venstre afviser konstitueringsaftale med C, men satser i valgkampen på borgerligt liberalt samarbejde. Venstre udsender 1 uge før valget en postomdelt valgavis til samtlige husstande i Gentofte kommune. De konservative dominerer totalt Villabyerne med annoncer og udsender også en valgavis.Dagen før valget modtager alle husstande en løbeseddel fra de konservative som advarer mod at stemme på Venstre med en gentagelse af budskabet fra 1993.SF´s kandidat Uth oplyser til Jyllands-Posten, at Hans Toft på valgdagen kontakter ham for at sikre et flertal i tilfælde af mandattab. 1997 - 2001:Lektor Søren GraversenCivilingeniør Inger GarreEivind Vesselbo bliver 1. suppl. efterfulgt af Jens Tarp og Kaare Thal-Jantzen. Nr. 6 bliver Povl Riis.C får fremgang og fastholder 9 mandater. T-listen får 2, de radikale får 1 mandat efter at have været ude siden 1978, A får 2 og SF 1.Der føres konstitueringsforhandlinger mellem C og V. Venstre kræver de samme poster som hidtil, herunder 1. viceborgmesterposten for at fastholde det borgerligt - liberalt samarbejde med C. Det afviser Hans Toft og Venstre vælger derfor valggruppesamarbejde med A, B, T og F i forbindelse med konstitueringen.Formanden for den konservative vælgerforening Christian Rovsing er i samtaler med venstres formand interesseret i et langsigtet samarbejde med V. Han lover at appellere til Hans Toft, men erkender, at han ikke har mulighed for at komme igennem med sine synspunkter overfor Hans Toft. Venstre mister herefter såvel sin 1. viceborgmesterpost som formandsposten i bygningsudvalget. Søren Graversen overtager Inger Garres post i NESA´s bestyrelse.V og C strides i Villabyerne om årsagen til sammenbruddet.I marts 2000 udtaler formanden for den konservative vælgerforening Christian Rovsing ifølge Villabyerne på den årlige generalforsamling: "Jeg kan roligt sige, at samarbejdet mellem Venstres forretningsudvalg om vores forretningsudvalg fungerer særdeles godt".Venstres formand giver udtryk for samme opfattelse på Venstres generalforsamling 2000.I løbet af 2000 holdes jævnlige møder mellem ledelserne i de to foreninger og der samarbejdes bl.a. i forbindelse med Euroafstemningen.På Rådhuset opponerer Venstre mod dele af skoleforligets udmøntning, hjemklasseproblemet, men der opnås enighed om at arbejde på etablering af et erhvervsforum.Og samarbejdsmeldingen fra 2000 gentages. På Gentofte Venstres 98. ordinære generalforsamling som den 6. februar 2001 holdes i Rådhusets kantine er udmeldingen fra formanden, Hans-Georg Nielsen, den samme. Der skal findes et ordentligt politisk samarbejde mellem C og V i Gentofte.Den 3. september 2001 bærer indsatsen frugt. Gentofte-aftalen bliver indgået. 2001 - 2005Marie - Louise AndreassenSøren GraversenVed valget den 20. november 2001 går Venstre en smule frem og C marginalt tilbage. A mister et af 2 mandater. C som er i valgforbund med V og Q vinder et mandat og er herefter på 10. V fastholder sine 2 mandater. Venstres repræsentanter på rådhuset bliver Marie-Louise Andreassen og Søren Graversen.
D. Styrkeforholdet mellem Venstre og konservative ved kommunalvalg: Styrkeforholdet mellem C og V ved kommunalvalgene i Gentofte i perioden 1937 - 2001: KV1937 KV1943 KV1946 KV1950 KV1954 KV1958C 16.314 20.177 17.400 23.406 19.802 27.578V -- -- 3.393 1.481 1.669 2.627 19,5% 6,32% 8,42% 9,52% KV1962 KV1966 KV1970 KV1974 KV1978 KV1981C 29.177 30.046 23.904 18.465 17.712 18.529V 1.439 2.477 1.540 1.665 2.058 1.736 4,93% 8,24% 6,44% 9,01% 1,61% 9,37% KV1985 KV1989 KV1993 KV1997 KV2001C 19.226 14.347 17.829 18.558 22.260V 1.365 3.047 5.435 4.691 5.957 7,09% 21,23% 30,48% 25,28% 26,76% Af samtlige ved kommunevalget afgivne stemmer får Venstre i 1946 10,1%,1989 8,3%,1993 14,05%,1997 12,64% og i 2001 13,35%.Styrkeforholdet mellem Konservative og Venstre i Gentofte har aldrig været så snævert som ved valgene i hhv. 2001 og 1993 med hhv. 26,76 % og 30,48 %. Det tidligere bedste resultat opnåedes ellers - af især landspolitiske årsager - i 1946 da Venstre opnåede 19,5 % af C´s stemmeantal.
E. Valgte og kandidater, herunder Venstres folketingsmedlemmer og kandidater i Lyngby-kredsen, Gentoftekredsen h.h.v. Gentofte/Hellerupkredsene:
I tiden omkring århundredskiftet blev der ofte mellem partierne C, V og S truffet aftale om at man til gensidigfordel ikke opstillede i visse kredse. Dette er formentlig årsagen til, at Venstre ved flere valg ikke har nogen kandidat opstillet i Lyngbykredsen.1849 - 1918 Lyngby-kredsen:1849 Kåring af kammerråd Johan Christian Drewsen af Kjöbenhavn den 4.12.1849 på Sorgenfri ved Lyngby.Landøkonom, industridrivende og liberal politiker; foregangsmand som industridrivende ved Smidstrup. Indførte dampmaskinen til brug for sin papirfabrik Strandmøllen. Deltog i stiftelsen af flere indu- striforetagender. Virkede for den Sønderjyske sag. Tager 1843 initiativ til stiftelse af Københavns Amts Landkommunalforening og fremsætter 1844 i Roskilde Stænder det banebrydende forslag om "Bondestandens endelige emancipation". 1846 stifter af Bondevennernes Selskab sammen med Balthazar Christensen og A.F. Tscherning. 1850 J.C. Drewsen nedlægger sit mandat pga sygdom. Ved suppleringsvalget samme år vælges godsejer grev Julius Raben. Højre. 1852 Valg af professor Dr. med. Carl Johan Kaiser af Kjøbenhavn. Læge - grundlægger af Ugeskrift for læger - nationaløkonom og politiker.Nationalliberal. Støttes ved valget af bondevennerne. 1853 26. febr. genvalg af Carl Johan Kayser.A. F. Tscherning forlader sin sikre kreds i Svinninge for at stille op mod Kayser efter brud mellem bondevennerne og de nationalliberale. Efter en hård valgkamp fastholder Kayser sit mandat og Tscherning vender tilbage til Svinninge. 1853 27. maj kåring af Carl Johan Kayser. 1854 Kåring af proprietær Anthon Aron David, R af D., til Rungstedlund den 1.12.1854 på ridebanen ved Sorgenfri Slot. Nationalliberal. Svigersøn til J.C. Drewsen. Bestyrede 1814-20 faderens ejendom Bjerregaard i Gentofte. 1855 Kåring af Anthon Aron David. 1858 Valg af orlogskaptain Otto Hans Lütken af København. Konservativ. Minister. Valgt med 170 mod 70 stemmer. Genopstillede ikke. 1861 Distriktslæge Dr. med. Wilhelm von Rosen af Kjøbenhavn. Uafhængig, nærmest bondeven som slutter sig til det Tscherningske Venstre. Deltager på Galathea-ekspeditionen 1845-47.1851-59 læge ved Klampenborg Vandkur, brønd- og søbadeanstalt. 1859 dr. med. på afhandling om syfilis. Von Rosens modkandidat er sognepræst ved Vor Frelsers Kirke Hans Schøler. Nærmest konservativ, men han sluttede sig til tider til Venstre. (MF 1849- 1855). 1864 Proprietær Carl Christian Frederik Adolf Holstein, Dyrehavegaard, kåres. Opr. venstremand senere nærmest konservativ(p.g.a. grundlovssagen 1866). 1866 4/6 Carl Holstein kåres. 1866 12/10 Gårdejer Peder Hansen Överød. Moderat konservativ. Slår Carl Holstein med 150 stemmer. 1869 Redakteur Chr. Vilh. Rimestad af Kjøbenhavn.Venstremand(Bondevennerne) som senere bliver moderat højremand(Mellempartiet).Red. ved Dags-Telegraphen og Nationaltidende.Modkandidat er Gårdejer Peder Hansen. 1872 Gårdejer Peder Hansen af Överød.Soc.demokratiet opstiller for første gang med sadelmager H.L. Bendixen fra Skodsborg. Yderligere kandidater er Kammerherre Carl von Rosen Vedbæk og sognefoged Vilhelm Nielsen Gentofte, begge Højre. 1873 Gårdejer Peder Hansen af Överød.Modkandidat er H.L. Bendixen. 1876 Kammerherre Carl von Rosen. Højre.Peder Hansen overgiver kort før valget sin plads til Carl von Rosen.Fra 1876 opstilles rene venstrekandidater. Den første venstrekandidat er gård- og teglværksejer Ole Bruun Lindegaarden i Ordrup. Carl Von Rosen får 880 stemmer. Sproglærer Bjørnstrup af Kjøbenhavn 168 og Bruun 29 stemmer.Som den første udstykker i Gentofte sørger Ole Bruun for, at de parceller som udstykkes fra hans jorder belægges med servitutter mod vild bebyggelse ligesom han som den første sørger for spildevandsanlæg.Ole Bruuns far Lars Larsen Bruun, som ejer Ordrup Kro og Lindegaarden, er medlem af sogneforstanderskabet 1842 - 1844.Ole Bruuns søn er grosserer L.E. Bruun (kons.) som 1902, på for kommunen gunstige vilkår, sælger kommunen grunden til det nye smukke, nu nedrevne, rådhus - på L.E. Bruuns vej. 1879 Kammerherre Carl von Rosen til Henriksholm, Vedbæk. Modkandidat er filolog, seminarielærer, senere sognepræst Karl Otto Kalkar af Jonstrup. Højre. 1881 24/5 Kammerherre Carl von Rosen kåres. 1881 26/7 Kammerherre Carl von Rosen.Modkandidat er fabrikant P. Blesbjerg København som får meget få stemmer. 1884 Kammerherre Carl von Rosen. Højre.Modkandidater er protokolfører J.F. Utke Dam og Lotterikollektør E.E. Henriksen, begge København. 1887 Kammerherre Carl von Rosen.Modkandidat er Konsul Stürup Frederiksberg. 1890 Kammerherre Carl von Rosen kåres. 1892 Oberstløjtnant Johan Georg Frederik Colding. Højre.Eneste modkandidat er socialdemokraten maler I. Jensen, senere den første soc.dem. borgmester og Overpræsident i København. 1895 Oberst J.G.F. Colding. Højre.I forholdsvist tæt løb med cand.phil. F.H. Jeppesen-Borgebjærg(S) København.(Den soc.dem. social- og undervisningsminister Frederik Borgbjerg). Borgbjergs far var aktiv venstremand. 1898 Højre. Proprietær Emil Georg Piper Lyngby.I tæt løb med F.H. Jeppesen-Borgebjærg. 1901 Soc.dem. Forretningsfører J.C.Th. Wilmann, Nærum1.485 stemmer.Modkandidater er Piper, 1.463 stemmer, og købmand Harald Reeh Ballerup Venstrereformpartiet. Reeh får 53 stemmer. 1903 Højre vinder med Emil Georg Piper Lyngby.Desuden opstiller Wilmann og Postmester Oscar Koefoed(H) Hellerup.Venstrereformpartiet opstiller den respekteredeIng.- Kaptajn I.F. Brandt, Hellerupvej 12 " Mon Abri" Hellerup.Piper 1.721 stemmer. Wilmann 1.507, Brandt 490 og Koefoed 93.Brandt er 1902/1904 formand for Hellerup kommunale Vælgerforening. 1906 Soc. dem. vinder med J.C.Th. Wilmann.Modkandidater er Piper og Venstrereformpartiets kandidat snedkermester P.F.V. Schiøth Ordrup.Wilmann 2.421. Piper 2.152. Schiøth 255. 1909 Albert Abrahamsen, Jægersborg. Højre.Tæt løb med Wilmann. 3.157/2.806. 1910 Soc.dem. J.C.Th. Wilmann.Meget tæt løb med Abrahamsen. 3.262/3.246. 1913 Højre. Albert Abrahamsen.Tæt løb med Wilmann. 3.722/3.470. 1915 Grundlovsfredsvalget. Albert Abrahamsen Højre,vælges uden afstemning. 1918 Gentofte selvstændig kreds. 1918 Den Konservative Albert Abrahamsen vælges med 5.113 stemmer.Det moderate Venstre opstiller Christen Jensen Ørn som får 300 stemmer. De Radikales Julie Arenholt København får 3.079 stemmer og Soc.dem. Jens Johansen København 2.099. 1920 26/4 Albert Abrahamsen genvælges med 7.043 stemmer i Gentofte. Det moderate Venstres kandidat i Gentofte er Erling Rørdam Hellerup. Han får 782 stemmer.Soc.dem Jens Johansen 2.297, Erhvervspartiets kandidat handelsgartner Ludvig Boa Charl. vælges i 2 og 4 kreds med 2.106 stemmer, den radikale K.H. Kofoed får 1.119 stemmer. 1920 6/7 (Grundlovsvalget) A. Abrahamsen genvælges. Samme kandidater plus at Venstre yderligere opstiller pastor Poul Vibæk.Kons. 6.220. Venstre 831. 1920 21/9 A. Abrahamsen genvælges.Venstre opstiller Erling Rørdam.Kons. 7.072. Venstre 932. 1924 Povl Drachmann Kons. 8.196 stemmer i Gentofte.Redaktør og forfatter. Søn af Holger Drachmann.Venstres kandidat er pastor Poul Vibæk fra Taarnby som i Gentofte får 645 stemmer.Tidl. missionær på Grønland. Bogsamler. Kons. 8.354. Venstre 657. 1926 Povl Drachmann. Kons. 9.350 stemmer.Venstres kandidat er fru Inger Gautier Schmit, Næstved. Hun får i Gentofte 792 stemmer.Landstinget 1918-29. FT 1929-45 (Vejle) og 1947(Viborg). En af de første kvinder på Rigsdagen. Kons. 9.450. Venstre 822. 1929 Povl Drachmann får 8.692 stemmer.Th. Madsen-Mygdal taler 9. april i Tuborg Pavillionen i Hellerup for stort publikum. Anton Birch byder velkommen og præsenterer venstres kandidat Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen Kbhvn. som ved valget får 1.356 stemmer.Aftenens hovedtema er det bristede samarbejde mellem venstre og konservative. Efter mødet uddeler de lokale konservative løbesedler foran Tuborg Pavillonen.Kons. 8.811. Venstre 1.431.GKV´s dirigentklokke bærer datoen 9-4-29. Det kan vel formodes, at den således første gang har været i brug på ovennævnte vælgermøde. 1932 Povl Drachmann. Kons.Venstres kandidat er Retspræsident fhv. justits- min. og landstingsmand Svenning Rytter Kbhvn. De konservatives kandidat får 11.018 stemmer. SR får 882 stemmer.Kons. 11.247. Venstre 914. 1935 Povl Drachmann. 13.589 stemmer.Venstre opstiller grosserer Poul Lassen fra Nødebo i Gentofte (352 stemmer), Roskilde og Lyngby.Kons. 14.619. Venstre 365. 1939 Povl Drachmann. Kons. 17.485 stemmer. Venstre opstiller Lensgreve Joseph Holstein-Ledreborg Ledreborg i 1-3 kreds. 691 stemmer i Gentofte.Kons. 18.579. Venstre 731. 1943 Hans Thyge Jacobsen Kons. som får 20.078 stemmer i Gentofte. Sognepræst i Gentofte/Vangede.Formand for Gentoftekredsens Konservative.Venstre opstiller med. dir. Johannes Frandsen Charlottenlund i Gentofte. Han får 963 stemmer.Kons. 24.560. Venstre 1.001. 1945 Hans Thyge Jacobsen. Kons. 14.765 stemmer.Venstres Med. dir. Johannes Frandsen får i Gentofte 3.282 stemmer. Inger Gautier Schmit, Kbhvn. får 415 stemmer.Kons. 22.553. Venstre 3.753. 1947 Hans Thyge Jacobsen Kons. får 12.770 stemmer. Johannes Frandsen får 10.748 stemmer og opnår et tillægsmandat.Kons. 14.923. Venstre 10.973. 1950 Første gang 2 kredse i Gentofte. 1950 Hans Thyge Jacobsen og P.M. Norup. Begge Kons. Venstre opstiller Johannes Frandsen og frøken Sigrid Lillelund Charlottenlund.Kons. 22.977. Venstre 2.469. 1953 21/4 Halfdan Henriksen og Gertie Wandel. Begge kons.Venstre opstiller seminarielektor cand.theol. Poul Hartling Charlottenlund og dir. Carl-Johan Marhauer Rungsted Kyst.Kons. 23.990. Venstre 3.768. 1953 22/9 Halfdan Henriksen og Gertie Wandel genvælges.Venstre opstiller Poul Hartling (Hell.) og fru Lise Elmquist Svendborg(Gent.)Kons. 24.570. Venstre 5.373. 1957 Gertie Wandel genvælges. Gentoftes borgmester A.L. Østerberg opstiller i Hell. men bliver kun 1. stedfortræder.Venstre opstiller Læge frk. Kirstine Ladefoged- Jensen Christianshavn (Hell.) og Dir. lrs. Chr. Saugmann (Gent.)Kons. 24.933. Venstre 7.701. 1960 Gertie Wandel opstiller sammen med dir. Knud Thomsen Hellerup. Begge opnår valg.Venstre opstiller Sigrid Lillelund (Gent.) og lrs. Jacob Hald (Hell.)Kons. 26.027. Venstre 4.995. 1964 Knud Thomsen opstiller sammen med Marie A. von Lowzow. De opnår begge valg.Hos Venstre opstiller Vicedir. Alf Torp-Pedersen (Hell.) og oberstløjtnant Helge Klint (Gent.)Kons. 24.927. Venstre 6.600. 1966 Knud Thomsen opstiller sammen med Marie von Lowzow og begge genvælges.V opstiller Civiling. cand. polyt Henning Rud (Gent.) og Alf Torp-Pedersen (Hell.)Kons. 26.935. Venstre 5.327. 1968 Knud Thomsen opstiller i begge kredse op opnår genvalg.Venstres kandidater i amtet opstiller i alle kredse (ex. Roskilde Køge og Lejre). Bl.a. Dir. Erik Langsted og afdelingsleder B. Neerstrand samt Eva Ree opstiller. Eva Ree Birkerød opnår valg.Kons. 29.156. Venstre 3.809. 1971 Knud Thomsen, kons., opnår genvalg.Venstres kandidater opstiller i alle kredse. Bl.a Alf Torp-Pedersen, oberstløjtnant H. Lynnerup Olesen Charl. og Poul Nyboe AndersenKons. 22.451. Venstre 5.157. 1973 Knud Thomsen opnår genvalg.V opstiller ernæringskons. Kirsten Sparre Andersen (H) og Alf Torp-Pedersen (Gent.) Der opstilles i alle kredse.Kirsten Sparre Andersen trækkes med ca. 450 personlige stemmer ind i folketinget af Poul Nyboe Andersen, som er amtets store stemmesluger.Kons. 11.175. Venstre 6.757. 1975 V opstiller Alf Torp-Pedersen (Gent.) og Kirsten Sparre Andersen (Hell.) KSA opnår genvalg pga PNA-effekten. Der opstilles i alle kredse.Kons. opstiller adv. Annelise Gotfredsen Gentofte som ikke opnår valg.Venstre 14.497. Kons 7.364. 1977 Kons. opstiller Annelise Gotfredsen i begge kredse og hun opnår valg.V opstiller Kirsten Sparre Andersen og cand. polit Steen Neerstrand. Der opstilles i alle amtets kredse.Kons. får 12.116 stemmer. Venstre mister 74% af stemmerne og får 3.764. 1979 Annelise Gotfredsen. Kons.V opstiller sognepræst Viggo Mollerup Vedbæk.Der opstilles i alle amtets kredse. Både C 15.163 og V 4.777 går frem. 1981 Annelise Gotfredsen. Kons.V´s kandidat er igen Viggo Mollerup. Der opstilles i alle kredse.C får 16.180 stemmer. V får 2.884 stemmer. 1984 Kons. opstiller Annelise Gotfredsen og programchef dr. phil. Per Stig Møller. Begge vælges.V´s nye kandidat er læge Elisabeth Bock Gentofte. Der opstilles i alle kredse.Kons. 20.560. Venstre 4.355. 1987 Kons. opstiller igen Annelise Gotfredsen og Per Stig Møller. Begge opnår valg.Venstre opstiller civiling. Inger Garre i begge kredse.Kons. 19.147. Venstre 3.022. 1988 De konservative kandidater er Annelise Gotfredsen og malermester Klaus Bonde Larsen som begge ikke opnår valg.Venstres kandidat er igen Inger Garre.Kons. 17.790. Venstre 5.041. 1990 Kons. opstiller Henning Dyremose som opnår valg samt Klaus Bonde Larsen som ikke bliver valgt. V opstiller igen Inger Garre som opnår markant fremgang i personlige stemmer og bliver 1. suppl. for Bertel Haarder.Kons. 15.774. Venstre 7.456.Ved generalforsamlingen marts 1991 træder Inger Garre tilbage som Venstres kandidat. Tove Fergo vælges - efter meget snævert kampvalg med Erik Fabrin - som kredsenes kandidat. 1994 Sognepræst Tove Fergo Amager, medlem af Københavns Borgerrepr., vælges med 778 personlige stemmer i Gentofte/Hellerup.Bertel Haarder får 2.903 personlige stemmer i de to kredse.De konservative opstiller Jan Sandberg og Peter A. Jerichau som begge ikke opnår valg.Kons. 15.794. Venstre 11.145.1995 Venstre genopstiller Tove Fergo i begge kredse. C opstiller Anne Birgitte Lundholt og Jan Sandberg.1997 Anne Birgitte Lundholdt og Jan Sandberg trækker sig i oktober 1997. 1998 Den 19.02. udskriver AB regeringen valg til afholdelse den 11.03.1998De konservative kandidater opstilles kort før valget og er Christian Wedell-Neergaard og Hanne Weng.Den 5.3.1998 holdes 5-kantet ABCFV vælgermøde i rådhusets kantine med ca. 150 deltagere. Venstre har taget initiativet til mødet og Gentofte Venstres formand er ordstyrer.Tove Fergo genvælges med 1.258 personlige stemmer.Venstre 13.179. Konservative 9.881. 2001 Den 6. februar 2001 genopstilles Tove Fergo i begge kredse. Den 29 årige stud. jur. Martin Gram prøver med kort varsel at udfordre Tove Fergo i Gentofte kredsen, men taber stort.C opstiller Kirsten Kierkegaard og den 23 årige Charlotte Dyremose. Tove Fergo genvælges ved valget november 2001 og også Charlotte Dyremose (C) opnår valg. Tove Fergo udnævnes til kirkeminister.
F. Styrkeforholdet mellem C og V ved folketingsvalg 1876 - 2001 i Lyngby-kredsen, Gentoftekredsen hhv. Gentofte/ Hellerup kredsene:
År 1876 1901 1903 1906 1918 1920 1920
C 880 1.463 1.721 2.152 5.113 7.043 6.220
V 29 53 490 255 300 782 831
% 3,3 3,6 28,5 11,8 5,9 11,1 13,4
År 1920 1924 1926 1929 1932 1935 1939
C 7.072 8.354 9.450 8.811 11.247 14.619 18.579
V 793 657 822 1.431 914 365 731
% 13,2 7,9 8,7 16,2 8,1 2,5 3,9
År 1943 1945 1947 1950 1953 1953 1957
C 24.560 22.553 14.923 22.977 23.990 24.570 24.933
V 1.001 3.753 10.973 2.469 3.768 5.373 7.701
% 4,1 16,6 73,5 10,7 15,7 21,9 30,9
År 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975
C 26.027 24.927 26.935 29.156 22.451 11.175 7.364
V 4.995 6.600 5.327 3.809 5.157 6.757 14.497
% 19,2 26,5 19,8 13,1 23,0 60,5 197,0
År 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990
C 12.166 15.163 16.180 20.560 19.147 17.790 15.774
V 3.764 4.777 2.884 4.355 3.022 5.451 7.456
% 31,0 31,5 17,8 21,2 15,8 28,3 47,3
År 1994 1998 2001
C 15.794 9.981 8.202
V 11.145 13.179 16.684
% 70,6 132,0 203,4 De absolut bedste folketingsvalg for Venstre i Gentofte er således valgene i 1975, i 2001 og i 1947. Som det ses startes der med meget beskeden tilslutning i 1876, et niveau som kun nås igen i 1935/39.Det kan desuden konstateres, at afstanden mellem C og V, trods gentagne tilbageslag for V, over de 122 år tendentielt er blevet stadig mindre og således at Venstre 1998 og 2001 fuldstændigt overhaler C. Se også EU-Parlamentsvalgene 1994 og 1999 her. G. Æresmedlemmer af Gentofte Kommunes Venstre. 1966 Tidl.forsvarsminister, direktør Harald Petersen.1985 Fru Aase Leschly.1985 Civiling. Vibeke Simonsgård.1987 Journalist Merete Møller. 2001 Direktør Aage Rask-Pedersen H. Formænd for Venstres Ungdom i Gentofte: 1908 - 1946 ?1947 Vagtmester Nils HanssonSnogegaardsvej 8 Gentofte1953 FT-Kand. i Østre Storkreds og 1954 kandidat ved KV for Venstre i Gentofte.1950 Civiling. Knud kristiansenSkjoldagervej 21 Gentofte1952 Korrespondent John ChristensenKildedalen 13 Hellerup1954 Laborant Frk. Ellen Krog KortegaardAnnemonevej 53 Gentofte1954 kandidat ved KV for Venstre.1958 Mikkel SlebsagerBindesbøllvej 9 Charlottenlund1962 Stud. med. Jørgen Lillemose HansenJohannevej 24 Charlottenlund1965 Red. Niels Kalledsøe Skovgårdsvej 1 CharlottenlundSatser på sammenlægning af VU og KU. Senere konservativ.(Pause?) 1976 Christian Sparre Andersen1977 (Pause) 1989 Sebastian von Cappelen1990 Holger Nygaard1991 Kasper Sonne 1992 Nicolaj Dahl-JensenPeter Seeward (konstitueret)1993 Morten Løfberg1994 Jesper Haaber Gylling1996 Hannibal Wedel Fléron1996 H. Fleron træder tilbage som formand i VU Gentofte og afløses af Mette Müller Jørgensen som 1997 afløses af Joan Gejl Jessen som dog efter en kort periode træder tilbage og afløses af Birgitte Behrendt Larsen som igen afløses af Mette Müller Jørgensen.Hannibal Flérons modkandidat 1996 er Thomas H. Frandzen, næstformand i VUG 1994-96 (12/11/1) som kort efter generalforsamlingen 29.01.1996 opretter VU i Hellerup.1996 Thomas H. Frandzen træder tilbage som formand for VU i Hellerup og afløses af Henrik Stig Jørgensen.1997 Henrik Stig Jørgensen afløses af Mikkel Arthur Andersen i Hellerup VU.1998:- Mette Müller Jørgensen vælges som formand iGentofte VU. Mette Müller Jørgensen genvælges i 1999 med Torben Mikkelsen som næstformand.
1999 Intet nyt fra VU Hellerup bortset fra, at VU Gentofte melder om genforeningsdrøftelser.1999 Søren Lehnert vælges til ny formand for VU Hellerup. I. Sognerådsformænd og borgmestre i Gentofte: 1901 - 1907 Bankdirektør Theodor Heinrich Otto Krüger Hellerup.Opr. handelsuddannet, bl.a. i Manchester.1907 - 1909 Overretssagfører Morten Thorsen Hellerup1909 - 1934 Oberstløjtnant Hans Peter Parkov Borgerlig fællesliste. Medlem af folketing og amtsråd for de konservative.Parkov føler sig i hele perioden som fælleslistens mand og er mod at de konservative ved kommunalvalget i 1929 vil gøre fællesliste C til en konservativ liste og at dette sker 1933.1934 - 1955 Overretssagfører Aage Einar JørgensenKonservativ administrator.1955 - 1966 Dir. cand.jur. Aage Ludvig Østerberg Konservativ, især grundejerforeningernes mand.1966 - 1970 Grosserer Børge SievertsKonservativ socialpolitik i opgangstid.Holdt efter eget udsagn stolen varm til Jørgen Gotfredsen.1970 - 1984 Landsretssagfører Jørgen GotfredsenDelvis selvstændig linie i forhold til det Konservative Folkeparti.1984 - 1992 Cand.jur. Birthe Philip.1992 - Underdirektør, advokat Hans Toft. J. Gentoftetemaer: Gennemgående politiske temaer i Gentofte 1903 - 2002 er:01. Selvstændighedskampen - afgrænsning i forhold til København02. Amtets rolle - veje (Lyngbyvej og Strandvejen) og sygehus03. Konstant bekymring over de stigende tilskud til amtet og den kommunale udligning. 04. Det grønne præg - respekt for arkitekturen05. Høj socialpolitisk standard - godt skolevæsen priv/off.06. Fra nybyggerkommune til fuldt udbygget kommune - planlæg- ningen.07. Særdeles tæt samspil mellem politik, grundejerinteresser og handel og håndværk.08. Sikring af opgaver til kommunens egne virksomheder og09. Udnyttelse af fordelen af at være hjemmebase for mange af samfundets magthavere.10. En tydelig "Vi er noget særligt" holdning. Læs fx. følgende citat af Red. Valdemar Hermansen Villabyerne (rad.) den 4.5.1917 på et møde i Ordrup Kommunalforening om omordning af kommunens administration:"Administrationen er dyr ---, men vi må jo aldrig glemme, at Gjentofte Kommune er noget helt for sig der ikke tåler sammenligning med enhver som helst lille landkommune. Også bør vi huske, at "adel forpligter" og at navnet mønsterkommune må bevares selv om det skulle koste os noget". K. Værd at notere: I 1940´erne ønsker handel og håndværk et erhvervsråd. Forslaget afvises som helt unødvendigt af borgmesteren med den begrundelse at der ikke er noget at diskutere.1981 foreslår Gentoftelisten et erhvervsråd. C. er imod. Handelsstandsforeningen er positiv men afviser Gentoftelistens forslag om dækningsafgift.1993 fremsætter Venstre forslag om et erhvervsforum. For- slaget møder stærk konservativ modstand. L. Sammenfatning: De følgende bemærkninger må ikke betragtes som et forsøg på en endelig vurdering af Venstres indsats i Gentofte gennem årene.Da der med de foran oplistede data kun er skabt rammen for et videre arbejde må en sådan desværre afvente en noget dyberegående undersøgelse.Gentofte Venstres forhold til amtsorganisationen er ikke søgt belyst ligesom forholdet til andre partier end de konservative også er udeladt. Nogle hovedlinier kan dog trækkes frem allerede nu:Den konservative dominans er tydelig. Det gælder især kommunalpolitikken men også landspolitikken.Det er dog ligeså klart, at venstre var med fra starten og at Venstres folk, især i den første tredjedel af århundredet, har ydet et væsentligt bidrag til opbygningen af den kommune vi med glæde bevæger os rundt i i dag.Det kan konstateres, at det var stærke kræfter hos de konservative som omkring 1929 fremtvinger afslutningen på samarbejdet i det borgerlige sammenhold mellem Venstre og Konservative.Det er utvivlsomt, at de landspolitiske tendenser har påvirket situationen i Gentofte. Men det er lige så klart, at dette på ingen måde er den eneste - eller væsentligste - forklaring på styrkeforholdet mellem Venstre og konservative i Gentofte.Medens de konservative tidligt formåede at skabe kontinuitet blandt deres politiske aktører har det tilsyneladende i perioder været et problem for Venstre at opbygge og fastholde kvalificerede kandidater.En årsag hertil har været, at valgte Venstrefolk som via deres politiske arbejde kom i tæt kontakt med det konservative flertal eller sågar indgår i en borgerlig gruppe hurtigt kommer ud for kritik fra baglandet som ønsker den rene vare. Flere gange var alvorlig intern splid resultatet.Der kan heller ikke ses bort fra, at der, efter at det effektivt opbyggede konservative netværk ret hurtigt placerede sig på alle områder af det politiske liv og foreningslivet, skulle en betydelig personlig råstyrke til for at markere en afvigende holdning til det etablerede system i kommunen.Meget tyder desuden på, at Venstres folk i Gentofte i lange perioder reelt har accepteret lillebroderrollen som et faktum der ikke var store chancer for at ændre.Dette var selvsagt ikke for Venstre et særligt godt grundlag for at fastlægge en langsigtet strategi der kunne ændre på denne for Venstre uheldige situation og dermed skabe en sund konkurrence og for Gentofte gavnlig dialog i det borgerlige fællesskab.Forholdet mellem de to partier har gennem årene svinget mellem målrettet samarbejde over rivalisering til gensidig mistro.Efter flere markante nedture for Venstre i Gentofte - den største i 30´erne - kunne de senere valgresultater nu tyde på, at blokkene blødes op, at der således kan opstå et mere afbalanceret forhold i den borgerlige lejr i Gentofte Kommune. M . Kilder: Gentofte Vejviseren 1896 - 1994 "Gentofte Kommune" 1917 - 1918"BBB 1984"VillabyerneStrandvejskommunerne 1919Dansk Biografisk lexikonL. Gotfredsens værker om Gentofte kommuneLannung: Gentofte Kommune 1967 - 1992Gentofte - Danske byer og deres mænd XXXIII 1919Venstre - 50 år for folkestyret. Forlaget Liberal.Juridisk StatBlå bogStatistiske meddelelserFolketingets Bibliotek: Valgbreve.
HGN
Rev. aug. 1999.
Rev. febr. 2001
---------------------------------------------------------------------------
9. oktober 2005
Siden generalforsamlingen er der sket ændringer i bestyrelsen, således at den i dag består af følgende:
Egil Rindorf, formand
Jens Tarp, næstformand & kasserer
Anne Lise Raben
Grit Bendixen
Inés Wandel
Mogens Vad
Nils Andreasen
Ole Hammerich
Endvidere er bestyrelsen iflg. vedtægterne tiltrådt af 2 VU repræsentanter:
Kristine Krejsager, VU formand
Moses Martiny
Følgende bestyrelsesmedlemmer er i perioden udtrådt af bestyrelsen:
Martin Gram 1. august 2005
Lotte Bundesen 5. september 2005
Niels Nørgaard 6. september 2005
17.marts 2005
På årets generalforsamling genvalgtes formand og næstformand. Inger Garrre og Hans Larsen forlod bestyrelsen efter hhv. 30 og 28 år og udnævntes til æresmedlemmer. Desuden forlod Inger Hee bestyrelsen. Marie-Louise Andreassen lagde i sit indlæg efter generalforsamlingen - uden at gå i detaljer - op til, at Venstre skal spille en aktiv rolle med konkrete tiltag vedr. kommunens udvikling.
Generalforsamlingen vedtog også, at foreningen skifter navn til "Venstre i Gentofte".
19. februar 2005
Venstre leder ny regering. Tove Fergo træder tilbage og afløses af Undervisnings- og Kirkeminister Bertel Haarder.
8. februar 2005
Venstre forsætter som ledende regeringsparti efter en borgerlig valgsejr. Men Venstre går tilbage i Hellerup og Gentofte. De konservative går tilsvarende frem.
Venstre opnåede 12.843 stemmer i Gentofte/Hellerup. De konservative fik 11.780 stemmer.
Kirkeminister Tove Fergo må forlade folketinget og hendes mand meddeler, at hun ikke ønsker at at fortsætte som minister uden et folkeligt mandat. Tove Fergo vil dog hverken bekræfte eller afkræfte.
November 2004
VU på banen igen.
Gentofte Venstre genetablerer sit erhvervsudvalg.
29. august 2004
Den nye bestyrelses første nyhedsbrev er udsendt. Uddrag følger her:
Det er nye tider i Gentofte Venstre!
I foråret fik foreningen ny formand og ny næstformand – og bestyrelsen fik fire nye medlemmer. Bestyrelsen arbejder nu målrettet på at markere Gentofte Kommunes Venstre med en liberal profil tilpasset de lokale forhold, ligesom vi har et konstruktivt samarbejde med de konservative for at få indflydelse.
Vort mangeårige medlem af kommunalbestyrelsen, gruppeformand Søren Graversen har for nylig meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Jeg har som formand udtrykt min tak for hans lange og energiske virke for Venstre.
Men jeg har også beklaget den splittelse som blandt andet gav sig udslag i Sørens overraskende særstandpunkt i sagen om nogle enkelte flygtninges lejekontrakter under det seneste møde i kommunalbestyrelsen. Gentofte Venstre har hele tiden ment at det er rigtigt at sagen om flygtningens lejekontrakter prøves ved retten. Og det er stadig Venstres holdning.
Vicebormester Marie-Louise Andreassen er nu også gruppeformand og politisk ordfører. Marie-Louise har markeret sig flot siden valget i 2001 med en profil og appel der taler direkte til især Venstre vælgere, ligesom hun har udviklet en glimrende flair for det politiske spil på Rådhuset.
Bestyrelsen tør derfor sætte sig ambitiøse mål, for et stærkere Venstre i kommunalbestyrelsen efter næste valg. Vi har allerede nu nogle gode emner i kikkerten, som vi gerne ser på den næste stemmeseddel. Men hvis andre har lyst til at prøve kræfter med en periode i kommunalbestyrelsen er de velkomne til hurtigst muligt at henvende sig til mig eller andre bestyrelsesmedlemmer.
5. juni 2004
Den gældende konstitueringsaftale mellem Venstre og de konservative forlænges med fire år.
Gentofte Kommunes Venstre har underskrevet aftale med den konservative vælgerforening om at forlænge den gældende konstitueringaftale med fire år, så den gælder også den kommende kommunalvalgsperiode 2005-09.
Aftalen er en konstitueringaftale der sigter mod fordeling af borgmester- og udvalgsposter i den kommende kommunalbestyrelse.
Der er ikke truffet nogen politiske aftaler i den anledning hverken på den generelle politiske linie eller om konkrete kommunalpolitiske emner.
Den nugældende aftale blev indgået for tre år siden umiddelbart forud for den nuværende kommunalvalg periode. De nye underskrifter er et signal om at vi ønsker at fortsætte det konstruktive samarbejde mellem to partier, der arbejder ud fra hvert vort politiske ståsted. Aftalen betyder hverken nu eller fremover, at Venstre afskæres fra at føre den selvstændige liberale politik, der er vort idegrundlag og hjerteblod. Men vi vedkender os, at et tæt borgerligt samarbejde også på det kommunale plan er vejen frem til at varetage det brede flertals interesser i Gentofte Kommune.
11. marts 2004
Gentofte Kommunes Venstre fik ny formand.
På en velbesøgt 101. generalforsamling som holdtes i Rådhusets kantine den 10. marts 2004 fik Gentofte Kommunes Venstre en ny formand, idet formanden gennem 10 år direktør Hans-Georg Nielsen afløstes af Egil Rindorf.
Næstformanden gennem 8 år Inés Wandel afløstes af Jens Martin Tarp.
Nye i bestyrelsen er Mogens Vad, Nils Juhl Andreasen, Niels Nørgaard og Lise Lotte Bundesen. Udover formanden forlod æresmedlem Aage Rask-Pedersen og Niels Buhelt bestyrelsen.
I sin sidste beretning understregede Hans-Georg Nielsen, at han betragtede det etablerede gode samarbejde med de konservative som det vigtigste mål der var nået i hans formandstid. "Gentofte - aftalen giver os alle - Venstre som konservative - muligheder for en fornuftig indsats til gavn for kommunen. Vi vil i Venstre naturligvis gerne have flere mandater en de nuværende 2, men det skal ske i Gentofte - aftalens ånd.
Venstre står stærkt i Gentofte ved folketingsvalg, amtsråds- og EU valg. Nu mangler vi kommunalbestyrelsen", var formandens melding til de forsamlede venstrefolk og til den nye formand og bestyrelse.
Egil Rindorf bekræftede efter valget, at den nye bestyrelse vil følge og styrke den lagte kurs.
Generalforsamlingen indledtes i øvrigt med en kort med spændende politisk debat med Venstre politiske ordfører Jens Rohde og kirkeminister Tove Fergo sluttede generalforsamlingen af med en politisk orientering.
| |
